Værd at vide om stort og småt - Baunebjerghuse

Videre til indhold | Videre til menunavigation

Værd at vide om stort og småt

Afregning af vedligeholdsudgifter i boligen

Regninger til afregning skal afleveres på Driftskontoret inden den 10. i måneden. Domea vil så afregne i samme måned.

_____________________________________________
 
Indsamling af dagrenovation sker onsdag
 
Batterier kan lægges i en pose ovenpå skraldespanden. Renovatøren tager dem så med.
_________________________________________________
 
Trillebører til at låne
 
Ved carportene på p-pladsen ved Multihuset, carportene ved materielgården på Baunebjergvej, samt carportene ved Teglgårdsvej er placeret en trillebør, som kan benyttes af beboerne.
 
Efter endt brug stilles den på plads igen og låses forsvarligt. Trillebøren skal altid sættes på plads samme dags aften.
 
Skulle man være så uheldig at trillebøren går i stykker, rettes henvendelse til Driftscenteret, som så vil foranledige at den bliver repareret.
 
Nøgle til trillebøren udleveres ved indflytning.
For dem der har boet her i mange år, er nøglen den samme som i sin tid blev brugt til materielgården.
______________________________________________________________
 

Kompost til haven

Brug den som gødning til havens blomster og buske
Anvendelse af - og blandingsforhold af kompost
Gamle træer buske og hække: Læg et 8 cm. lag kompost på jorden omkring planterne – efterlad lidt luft helt inde omkring stammen.
Gamle staudebede: Læg et 4 cm. lag kompost på jorden omkring planterne.
Ved plantning af stauder, små buske og udplantning af sommerblomster: 5 cm. kompost indarbejdes i jorden inden plantning. 
Så aldrig i ublandet kompost!
Ved plantning af større buske og træer: Jorden fra plantehullet blandes med kompost i forholdet 1 del kompost til 3 dele jord (ingen ublandet kompost i bunden af hullet). Efter plantning lægges er 8 cm. lag kompost på jorden omkring planten -  efterlad lidt luft inde omkring stammen.
Helt omsat kompost er gødning og erstatter NPK – kunstgødning. I helt omsat kompost er næringssaltene med det samme tilgængelige for planterne. Det vil sige, at den først og fremmest virker som gødning for planterne. Samtidig tilføres jorden dog også humusstoffer, som øger jordens evne til at holde på både vand og næringssalte.
 
 
 
  • Baunebjerghuse
  • Baunebjergvej, Teglgårdsvej
  • 3050 Humlebæk
  • En del af